02/07/2024 0 Kommentarer
Julehjælp
Julehjælp
# Nyheder

Julehjælp
Julehjælp
Ansøgning om julehjælp
Til dig der har brug for julehjælp for at kunne holde jul i år. I år kan der søges om to former for julehjælp. Der er også mulighed for at søge om begge dele.
1) Julekurve Heri finder du al den mad, du skal bruge til juleaften og juledagene, inkl. mandelgaven.
Ansøgningsfrist er den 17. december.
2) Julegaver til børn op til 17 år.
Ansøgning til julegaver afleveres i postkassen ved sognepræsten – skriv ”julehjælp” på kuverten ellers kan du sende en mail til præst Jeanette Nymann Geller.
Ansøgningsfrist hertil er den 16. december.
Spørgsmål kan rettes til sognepræst Jeanette Nymann Geller, 24 40 15 08 eller jege@km.dk
Ansøgning skal indeholde følgende:
Navn:
Adresse:
Telefonnummer:
Evt. mailadresse:
Skriv her børnenes alder, og om det er piger eller drenge. På den måde kan gaverne målrettes af dem, som køber julegaverne.
___________________________________________
Begge former for julehjælp uddeles fredag d. 23. december
_________________________________________________________________
Støtte til årets julehjælp i Asaa og Melholt
Til dig, der gerne vil give julehjælp til folk særligt familier i byen, der har brug for hjælp til at kunne holde jul i år. I år er der to muligheder for at hjælpe:
1) Giv en donation til årets julekurve. Beløbet indsættes på MobilePay 269651, som er kontoen for Kirkens Menighedspleje. Julekurvene indeholder fødevarer til juleaften.
2) Giv en julegave til et barn i byen. Fra den 2.december vil der i Spar Asaa stå et juletræ med hjerter på. På hvert hjerte vil der stå om det er en pige eller dreng samt alder på barnet (mellem 0 og 17 år). Hvis man tager et hjerte, har man ansvar for at købe en julegave til det pågældende barn. Gavens beløb skal ligge inden for en beløbsramme mellem 200 og 300 kr. Husk også at få byttemærke på gaven. Ønsker man at give mere end en gave, tager man blot flere hjerter med.
Når gaven er indkøbt, afleveres den indpakket sammen med hjertet, du tog fra træet - enten ved juletræet i Spar eller ved sognepræsten på Skippergade 21, 9340 Asaa. Gaven kan afleveres alle hverdage mellem kl. 8 og 16. Senest frist for aflevering er tirsdag d. 20. december kl. 18.00.
Gaverne bliver derefter givet til de enkelte familier, så de har dem inden jul.
TAK for din støtte! - Vi står i en på mange måder usædvanlig tid med inflation, presset økonomi og energikrise. Nogle er særlig hårdt ramt og vil også kunne mærke det i juletiden, derfor er julehjælpen af stor vigtighed ikke mindst i denne tid. Tak for al støtte til årets julehjælp; det har stor betydning!
Kommentarer